Fitness Tryday
 

Søndag den 27. januar 2019 kl. 11-15

Højbjerg Gymnastikforening, Højbjerg Træning og Højbjerg-Lyseng Foreningsfitness har i fællesskab sammensat et spændende program for Fitness Tryday i Lyseng Idrætscenter.

Det koster kun 125 kr. at deltage i 4 forskellige aktiviteter inkl. snack og vand.

Mulighed for tilkøb af sandwich med laks eller kylling til 40 kr.


Aktiviteterne er delt op i 3 moduler med hver 6 forskellige, valgfrie aktiviteter samt et afsluttende fælles modul.



Aktiviteter

 
Indoor Cycling
Intervaltræning for alle uanset baggrund og kondition. Træningen som booster din forbrænding og øger din kondition. Der cykles både stående, siddende, i eksplosiv acceleration og meget mere.
 
Kettlebell
Træning der kan mærkes og har stor effekt. Træningen der hurtigt giver sved på panden og mærkbare resultater.
 
TRX
Funktionel træning for alle uanset niveau. Med egen kropsvægt trænes styrke, fleksibilitet, mobilitet og balance i alle øvelser.
 
Jumping Fitness
Sjovt og svedigt :) Jumping Fitness er cardiotræning, der består af forskellige intensive fysiske øvelser til fed musik med dejlige rytmer.
 
Zumba
Zumba er stadig det store hit. Kom og dans og grin til en times Zumba. Vi har det sjovt hygger os med sjove trin og attitude. 
 
STRONG by Zumba®
STRONG by Zumba® er en høj intensitet intervaltræning. I STRONG by Zumba® trænes styrke, udholdenhed og mobilitet, forbrændingen bliver høj og hele kroppen tones. 
 
Gi' den gas på steppen
Konditionstræning på stepbænk til det bedste musik fra 80'erne og 90'erne. Træningen består af små serier, der bygges langsomt op og som forbedrer både din kondition og koordination. 
 
Old School Aerobic
Konditionstræning på gulv, uden andet udstyr end dig selv. Vi laver simple koreografier der udfordrer din koordination med fokus på at få pulsen op til musik man bliver i godt humør af. 
 
Pilates 
Træning der tager udgangspunkt i stræk og styrke og som udfordrer din stabilitet, forbedrer din kropsbevidsthed og kropsholdning.
 
HITT
I Høj Intensiv Interval Træning bliver du udfordret på både puls og styrke. Der er fokus på funktionelle, højintense og eksplosive bevægelser i en kombination af cardio og styrke øvelser. 
 
Yoga
Yoga er for dig, der ønsker at forbedre din smidighed, styrke, balance og kropsbevidsthed. Vi vil også arbejde med åndedrætsøvelser.
 
European Fitness Badge
Bliv målt og testet på din udholdenhed, styrke, smidighed og koordination. Testen kan udføres af alle. Testniveauer er basic, advanced eller approved. 

SMART training 
SMART training er en sjov og lærende hjernetræning hvor fokus er på at udfordre din hjerne. Træningen foregår i en social, lærende og legende atmosfære og holder dig mental fit.

 

Når du køber billet skal du - udover grundbilletten til 125 kr. - vælge én (og kun én) aktivitet i hvert af de tre moduler.
Altså i alt 4 billetter + evt. sandwich.

Bemærk, at nogle aktiviteter er fuldtegnede eller aflyst.

Er de overstreget med rødt på planen ovenfor, bliver aktiviteten ikke til noget. Beklageligvis vil de dog af tekniske grunde stadig stå som et valg, når du køber billet. 
Tilmelder du dig en aflyst eller fuldtegnet aktivitet, vil du dog ikke få plads.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores brug af Cookies her

Højbjerg Gymnastikforening | Nagelsvej 1 | 8270 Højbjerg | mail@hoejbjerg.gymnastikforening.dk