Har du Fritidspas til dit barn? 

Et fritidspas skal udstedes af kommunen. Hermed kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr.

Når du har fået fritidspasset, laver du en tilmelding således:
  • Send mail til foreningen med navn, mobil, fødselsdag og hvilket hold det er, barnet skal på.  
  • Du tager et foto af Fritidspas og sender det sammen med ovenstående mail. 
Når foreningen har mail med oplysninger og Fritidspas bliver barnet tilmeldt til holdet. OBS! Pladsen er ikke reserveret på forhånd og er først sikker, når vi har foto af Fritidspas og har lavet registrering. 
Hvis der ikke er plads til hele aktivitetsbetalingen på Fritidspasset, fremsendes mail med beløb og betalingsoplysninger. Beløb forfalder på tilmeldingsdagen og skal betales indenfor 1 uge.
Er der venteliste på det ønskede hold - skal du sørge for at tilmelde dit barn til ventelisten - samt sende ovenstående mail og gøre opmærksom på, at barnet har en ventelisteplads. 
Fremgangsmåde gælder for både nuværende og nye deltagere. 

Læs mere om fritidspas her.

Aktivitetspas til voksne

Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune ønsker med aktivitetspasset at give flere voksne mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Med et aktivitetspas kan voksne der kommer fra et kommunalt rehabiliterings- og/eller genoptræningstilbud, få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr.

Har du aktivitetspas, så send en mail til foreningen om, hvilket hold du vil gå på og aflever eller send fritidspasset til foreningens adresse: Nagelsvej 1, Højbjerg. 

Du kan læse mere om aktivitetspasset her

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores brug af Cookies her

Højbjerg Gymnastikforening | Nagelsvej 1 | 8270 Højbjerg | mail@hoejbjerg.gymnastikforening.dk