Når børnene når skolealderen, er der en klar forventning til, at de hører efter og er indstillet på at være aktivt med i det, der foregår på det hold, de er til meldt. Det sociale element er af stor betydning for, at et hold fungerer optimalt og dermed at det fortsætter med at være sjovt og udfordrende for børnene at gå til gymnastik.

Udover de adfærdsmæssige aspekter gælder stadig en række praktiske forhold så som fornuftig på klædning, ingen drikkevarer i salen, helst bare tæer eller særlige springsko (ingen kondisko) og ingen løsthængende smykker af hensyn til sikkerheden specielt på springholdene.
Børneholdene arbejder hen mod de aftaler, der gælder for juniorholdene. Du kan få oplyst, hvilke forhold der gælder for det enkelte børnehold ved at spørge instruktøren.

Opvisninger
Der vil i løbet af sæsonen være to opvisninger, hvor vi viser, hvad der er arbejdet med i løbet af sæsonen.
Som minimum forventes, at barnet deltager i foreningens forårsopvisning.

Ekstraudgifter
Der kan til disse opvisninger forventes nogle ekstraudgifter (opvisningsdragt). I alt vil niveauet ligge på 200-400 kr., alt efter, hvad man
bliver enige om på holdet.

Ekstratræninger
Der kan henover sæsonen blive tilbud om ekstra træninger. Disse er inkluderet i kontingentet.

Forældreopbakning
Det er rart for både dig og os, når dine forældre viser interesse i gymnastikken, det være sig både til træninger, opvisninger og fælles-arrangementer.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores brug af Cookies her

Højbjerg Gymnastikforening | Nagelsvej 1 | 8270 Højbjerg | mail@hoejbjerg.gymnastikforening.dk