Der er vigtigt, at alle børnene har det godt i gymnastiksalen – et glad barn er afslappet, motiveret og åben overfor, hvad der skal ske i gymnastiktimen.
Vore instruktører håber også, at I som forældrevil være åbne og spørge, hvis I er i tvivl om noget og ligeledes fortælle os, hvis Jeres barn er ked af det. I fællesskab kan vi skabe lysten til gymnastikken igen.
Et godt forældre-samarbejde er også med til, at dit barn får optimale vilkår for en god og udviklende gymnastiksæson.
 
Beklædning
Barnet skal til de ugentlige træninger have tøj på, det kan røre sig i, f.eks.
cykel shorts og t-shirt.

Fodtøj
Bare tæer er absolut at foretrække – barnet står fast på underlaget, hvilket giver en
større og mere sikker bevægelsesfrihed. Kondisko kan virke tunge og usmidige og lukker fødderne inde, netop på en årstid, hvor børnene har brug for at få fødderne “luftet”.

Drikkevarer
Ingen drikkevarer i salen!
Det er ikke hensigtsmæssigt med saftevand på gulvet
af hensyn til sikkerhed, redskaber og andre deltagere. Skulle barnet blive tørstigt, er der en vandhane i nærheden af gymnastiksalen.
Det er en god idé at give dit barn både noget at spise og drikke inden gymnastiktimen starter.

HUSK herudover, at dit barn får tisset af inden gymnastiktimen starter.

Forældreopbakning
Det er rart for både barnet og instruktøren, når forældre viser interesse i gymnastikken, det være sig både til træninger, opvisninger og fælles-arrangementer.

Forældre i salen
Tal med barnets instruktør om, hvad I må på dit barns hold. I løbet af sæsonen vil forældre blive inviteret med til en gymnastiktime sammen med børnene.

Opvisninger
Der vil i løbet af sæsonen være opvisninger, hvor vi viser, hvad der er arbejdet med i løbet af sæsonen. Som minimum forventes, at barnet deltager i foreningens forårsopvisning.


Der kan til disse opvisninger være ekstraudgifter (opvisningsdragt). I alt vil niveauet ligge på 200-400 kr., alt efter, hvad man bliver enige om på holdet.

Ekstratræninger
Der kan henover sæsonen blive tilbud om ekstra træninger. Disse er inkluderet i kontingentet.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Klikker du videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Læs mere om vores brug af Cookies her

Højbjerg Gymnastikforening | Nagelsvej 1 | 8270 Højbjerg | mail@hoejbjerg.gymnastikforening.dk